Babyzoneterapi – Kendt fra TV?
Både jul og nytår 2019 er nu historie. Hvordan gik din juleferie? Havde I en god tid sammen som familie? Det håber jeg og sender gode tanker din vej.
I det her nyhedsbrev er mit fokus på, når babyens mave driller. Et emne, jeg har skrevet om en del gange efterhånden. Men det er så vigtigt, at jeg har tænkt mig at blive ved med det. Men først lidt om et par store ting i mit liv i 2019.
Så du mig på tv?
Taknemmelig og ydmyghed er de følelser, der bobler i mig, når jeg tænker tilbage på min tv-debut på DR1. Ligesom en masse andre babyer bøvlede Bella med maven og med søvnen. Det sled på hendes forældre. Men hvor de fleste andre behandlinger forbliver private, så filmede DR1 mine besøg hos Bella. De var med på sidelinjen og så hvordan jeg arbejder. Det kan du hermed snuse til, for mine besøg er kogt ned til et minuts filmtid i afsnit 1 af dokumentarserien “I Danmark er jeg født” – kig med fra omkring 29:25.
Jeg har fået mange kommentarer på baggrund af min debut, men af de bedre var en der sagde; ”Så fint at se dig i babyprogrammet Jeg kunne lugte babyprutterne helt ud gennem tv-skærmen :).”
Olier til bedre velvære
Det var også i 2019, at jeg kom i kontakt med bæredygtige og essentielle olier. I dag supplerer de så fint mine zoneterapibehandlinger. Nedenstående er lidt om hvordan du kan bruge olier, når babymaven driller.
Når babymaven driller
Tilbage til det jeg er specialist i – babymaver. Når det gælder maven, så kan jeg varmt anbefale den essentielle olie, ZenGest® Touch. Set med babyøjne, så støtter ZenGest® Touch os i at fordøje. Både den reelle fordøjelse og i livet generelt. ZenGest® Touch er ideel til perioder med forandring og vækst. Det kan være en stor mundfuld at komme fra mors trygge mave og ud i verden.
ZenGest® Touch er genial til at lægge en dæmper på overstimulering og overvældelse. Olien er også ideel til særligt sensitive og til folk inden for autismespektret. Herudover så lindrer ZenGest® Touch køresyge og søsyge. ZenGest® Touch skaber rum til at lukke nyt ind. I mine øjne er det også en genial olie, når vi som mennesker føler os overfodrede og underernærede, fordi livet er fyldt med for meget ligegyldig støj.
Hvordan bruger du ZenGest® Touch?
Den skal rundt om babynavlen. Du skal i runde bevægelser og i urets retning, smøre lidt ZenGest® Touch på. Du kan foruden at komme olien rundt om navlen på babyen også smøre lidt ZenGest® Touch i urets retning på det bløde område under hver af babyfødderne. Gør det blidt, når du smører babynavlen og/eller under babyfødderne.
Hvad indeholder ZenGest® Touch?
ZenGest® Touch er en olieblanding med beroligende egenskaber. ZenGest® Touch indeholder ingefær, fennikel, koriander, pebermynte, estragon, anis og kommen. Mange forældre udbryder, når ZenGest® Touch smøres på, at ”den dufter jo godt”. Olieblandingen har en mild lakridsaroma som mange synes er behagelig, at dufte til. Du kan også komme en dråbe olie i vandet i diffuseren eller påføre lokalt på babymaven eller under din babys fødder.
Kilde: https://media.doterra.com/ca-otg/en/pips/ZenGest® Touch -oil.pdf
Et tilbud til dig!
Booker du tre behandlinger hos mig, så giver jeg en roll-on med 10 ml. mandelolie med ZenGest®.
Tyngdeposen
Men det er ikke kun olier, der kan bruges til at skabe ro i hjemmet. Mange babyer sover bedre i en tyngdepose. Det skyldes, at rigtig mange babyer har udfordringer med søvnen. Måske gælder det også din baby og måske kan din baby have glæde af en tyngdepose. Jeg har en tyngdepose i den mindste størrelse, som du kvit og frit kan låne af mig mellem et par babyzoneterapibehandlinger, så du siger bare til.
Zoneterapi workshop i mødregrupper
Såfremt du og din mødregruppe gerne vil have mig til at holde en workshop, hvor I får fif til en sund babymave, så book mig endelig til dette. Når workshoppen er slut mailer jeg jer de fif vi har været igennem. Fokus er på jeres babyer og på den måde er workshoppen målrettet netop jeres behov.
Er det din mødregruppe jeg skal gæste næste gang? Du ringer bare!
Her og nu er der ikke mere at sige end… Masser af medvind, både i det nye år og i nye årti, ønskes du af
Babyzoneterapeuten Helle
www.babyzoneterapi.dk – zoneterapi til babyer hjemme i deres trygge omgivelser
Bestil tid? Send sms til 20 74 49 47 – åben hele døgnet.